112

Tyveri fra personbil

En borger anmeldte klokken 15.02, at hun kort forinden på parkeringspladsen ved Kinopalæet havde set en mand hoppe hurtigt ud af en parkeret bil og ind i et andet køretøj, som kørte fra stedet.  

Da borgeren kom tættere på den parkerede bil, konstaterede hun, at en rude i køretøjet var smadret, og hun mistænkte derfor manden, som hun netop havde set hoppe ud af køretøjet. En patrulje kørte til området for at lede efter manden, men det var ikke muligt at udfinde ham. Endnu en anmeldelse berettede om, at to mænd var blevet set gå rundt på parkeringspladsen ved Johannes Fog, mens de kiggede interesserede ind i flere biler. De to mænd beskrives som 30-35 år, ikke etnisk danske af udseende. Den ene var skaldet og havde fuldskæg. De var begge iført sorte dunjakker og lyse bukser.

Kommentarer