Af Henrik Sørensen, Det Konservative Folkeparti

Den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher er citeret for, at “problemet med socialisme er, at man i sidste ende løber tør for andre menneskers penge”.

Det var sandt, da Margaret Thatcher sagde det, og det er værd at huske på det citat, når man læser debatindlægget i Altinget fra Enhedslistens chefideolog, Pelle Dragsted, som kommer med en “opskrift” på, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) og venstrefløjen kan sikre sig fire år mere ved magten.

Pelle Dragsteds opskrift kan måske sikre de røde partier fire år mere ved magten. Men taberne bliver dansk økonomi og alle danskere, som vil opleve faldende velstand og velfærd.

Der er ingen tvivl om, at inflationen er vendt tilbage til Danmark og resten af verden med stor styrke. Men inflationen skyldes ikke nogen “inflationsbaroner”, som presser priserne op på varer som energi, fragt og fødevarer.

Inflationen skyldes politikerne, som de seneste år har lavet den ene hjælpepakke efter den anden, hvor nationalbanker har udstedt milliarder af kroner, euro og dollar uden en modsvarende værdistigning i samfundet.

Det går måske godt et eller to år. Men på et eller andet tidspunkt er der en regning, der skal betales. Og det tidspunkt er kommet nu. Og regningen er i form af stigende inflation og dermed pres på reallønnen.

De sande inflationsbaroner er de politikere, som har pumpet milliarder ud i samfundet i form af hjælpepakker. Og de nationalbanker, som ikke har evnet at føre en penge- og rentepolitik, der i tide kunne holde inflationen i ro.

Populistisk forslag om inflationsskat 

Et af Pelle Dragsteds forslag er, at man skal beskatte overnormal profit for at ramme inflationsbaronerne. Men hvad er en inflationsbaron, og hvordan kan politikerne bestemme, hvad der er en overnormal profit.

En virksomhed, som har en høj profit, kan være en virksomhed, som er mere effektiv end sine konkurrenter. En inflationsskat er et populistisk forslag, som ikke tjener andre formål end at være den malkeko, som skal betale for alle Pelle Dragsteds gaver.

Inflation rammer alle grupper i samfundet. Den højere middelklasse og overklassen går hverken fri for inflationen eller har fordel af inflation, som Pelle Dragsted antyder.

Mange boligejere oplever, at renten på deres lån stiger, og de skal betale mere hver måned på deres huslån, samtidig med at deres bolig falder i værdi. Så inflation og stigende rente rammer ikke kun lejere, men også boligejere.

For at afbøde virkningerne af den stigende inflation foreslår Pelle Dragsted, at staten skal give hjælpechecks til særlige grupper i samfundet eller sænke deres skatter i form af særlige fradrag.

“Hjælpepakkerne” vil Pelle Dragsted finansiere af statens øgede indtægter på moms og afgifter. Men det er tvivlsomt, om staten overhovedet har nogen merindtægt til at finansiere Pelle Dragsteds mange hjælpechecks med.

Oplever man som forbruger stigende priser på for eksempel mælk og pasta, og følger der ikke en stigende løn med til at kompensere for prisstigningerne, skal den enkelte forbruger finde pengene på sit eget budget ved at skære andre steder. Det betyder faldende afgift- og momsindtægter på andre varer og ydelser i samfundet.

Politikernes selvskabte boligbombe

Pelle Dragsted vil afmontere den såkaldte “huslejebombe” for 200.000 familier, der kan se frem til huslejestigninger, fordi politikerne har lavet love, der tillader udlejere det. Og udlejerne vil gøre det, hvis det kan det.

Og grunden til, at udlejerne kan hæve huslejen er, at der i en by som København er mangel på boliger. Enhedslisten har i mange år haft teknik- og boligborgmesterposten. En post, som de mest af alt har brugt som en effektiv stopklods for nyt byggeri i København.

Var der flere boliger i København, kunne udlejerne ikke tillade sig at hæve huslejen, da deres lejere vil have et alternativ i form af en anden og billigere bolig. Pelle Dragsteds kurs mod stigende huslejer vil ikke betyde lavere huslejer, men boligmangel. Politik har konsekvenser.

Enhedslisten har i mange år talt varmt for, at velfærdsmedarbejdere i den offentlige sektor skal have en højere løn. Den højere løn vil Pelle Dragsted betale med en formueskat.

Skal en kapitalejer betale en ny ekstra skat, vil det selvfølgelig betyde, at “millionæren” skal tjene endnu flere penge. I dette tilfælde vil det være med et krav om, at investeringen er endnu mere rentabel.

Hvem skal betale for pensionen?

Pelle Dragsteds forslag vil ikke betyde flere penge i statskassen, men kapitalflugt fra Danmark og tab af tusindvis af arbejdspladser, fordi Danmark ikke kan betale sig at investere i.

Den stigende pensionsalder i Danmark er en varm politisk kartoffel. Danskerne lever længere, og det koster for statskassen. Ikke kun i form af flere omkostninger til pensioner, men også i form af øgede sundhedsomkostninger.

Den længere levealder har en omkostning, som skal betales. Hvis vi ikke vil betale den med flere år på arbejdsmarkedet, må vi betale for den længere levealder med en lavere levestandard.

Det svar skylder Pelle Dragsted og Enhedslisten vælgerne. Men det er et svar, som de ikke vil komme med. For det er jo så meget sjovere at være julemand hele året rundt.

Problemet for Pelle Dragsted og med ham mange andre socialisterne gennem årene er, at deres mange løfter betales for dem med andres penge fremfor deres egne. Og dem løber de på et eller andet tidspunkt tør for.