Lyngby

Rettede fyrværkeri mod bygninger

Tirsdag aften klokken 20.20 blev en 17-årig ung kvinde fra Kgs. Lyngby sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, da hun havde fyret fyrværkeri af mod flere huse på Nørgaardsvej.  

Ud over dette blev kvinden også sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen samt vold mod tjenestemand i funktion, da hun skubbede en betjent i brystet flere gange. Den unge kvinde blev taget med til afhøring på politigården, hvorfra hun senere blev løsladt og hentet af en forælder, som var blevet orienteret om sagen.

Kommentarer