Den nye ordning, hvor voksne ledige kan tage en faglært uddannelse på 110 procent af dagpengesatsen, giver et større plus på arbejdsudbuddet, end Finansministeriets og Beskæftigelsesministeriets beregninger har vist. Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den nye 110 procent-ordning for opkvalificering af ufaglærte kan øge arbejdsudbuddet med 20 personer i 2030 stigende til 1.300 personer fra 2052.

Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt Finansministeriets og Beskæftigelsesministeriets beregninger af ordningen.

Analysens resultat står i kontrast til ministeriernes beregninger.

Folketinget indførte i 2020 en midlertidig ordning, hvor ufaglærte ledige på over 30 år i 2020-2021 og faglærte ledige med en forældet uddannelse kan tage bestemte erhvervsuddannelser på 110 procent af dagpengesatsen. Som led i aftalen om ”Danmark kan Mere 1” vil regeringen gøre 110 procent-ordningen permanent fra 2023 og udvide den til at gælde flere uddannelser.

I et svar til Folketingets Finansudvalg har Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet skønnet, at den permanente ordning vil sænke arbejdsudbuddet med cirka 400-700 personer i de kommende ti år. Effekten går i plus fra 2043 og når et varigt niveau på plus 300 personer i 2052. Men ministeriernes skøn bygger på antagelser, der kun er løst funderet på empiri.

”Der er altid et spektrum af plausible skøn – især i så usikre beregninger som her. Men i det her tilfælde lægger ministerierne sig efter vores vurdering i yderkanten af dét spektrum. De to antagelser, der bærer beregningen, er bemærkelsesværdigt konservative og står faktisk i kontrast til ministeriernes almindelige regnepraksisser,” siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Hvis man vil sætte tal på, er det mindst lige så plausibelt at forvente en arbejdsudbudseffekt, der stiger fra 20 personer i 2030 til 1.300 personer fra 2052, som vores beregning viser. Og effekten kan også meget vel være større end det,” siger Jon Nielsen.

Analysens hovedkonklusioner

• Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet skønner, at 110 procent-ordningen vil sænke beskæftigelsen med 440 personer i 2030 og øge den med 330 personer fra 2052. Ministerierne understreger, at skønnet bygger på beregningstekniske antagelser og er behæftet med væsentlig usikkerhed.
• Skønnet bygger på fem parametre, som alle er antaget. De vigtigste antagelser vedrører, hvor meget uddannelsen løfter deltagernes beskæftigelse, og hvor mange der alternativt ville have været i job i den periode, uddannelsen står på. Her er ministeriernes parameterværdier konservativt sat og fastsat uden noget konkret grundlag.
• Hvis vi sætter opkvalificeringseffekten, så den svarer til Finansministeriets standardantagelse, og sætter den alternative beskæftigelse til gennemsnittet blandt ufaglærte ledige, stiger effektskønnet til +20 personer i 2030 og +1.300 fra 2052. Det er mindst lige så plausibelt. Det understreger usikkerheden om ministeriernes skøn.