Lyngby

Kamma i Templet

Torsdag den 17. februar gæster den 27-årige singer/songwriter Kamma spillested Templet.

Hendes stilsikre pop bærer på opmærksomme betragtninger om verdenen omkring hende og
refleksioner over de tanker, der fylder inde i hende selv.

Der gemmer sig både sorg, forelskelse og eufori men alle følelserne er en del af Kammas indre søgen efter styrke og ro.

Med hendes musik har hun fundet et helt særligt følelsesmæssigt rum, hvor hun kan fortælle om sine inderste usikkerheder og frustrationer og sætte dem fri i stærke forløsende omkvæd.

Hun har i efteråret været support for Lydmor og varmet op for Jung på deres arenakoncerter, hvilket vidner om den kvalitet, der er over Kammas musik.

Der er stadig billetter til koncerten, der kan købes via Templet.dk, hvor der også kan læses mere om det musikalske univers, som Kamma befinder sig i.

Kommentarer