Færdselsuheld på Sennepsmarken
Klokken 12.17 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Sennepsmarken, idet en lastbil i lav hastighed havde påkørt en 85-årig kvinde på gåben.
Lastbilen havde umiddelbart bakket og derefter sat i fremdrift, hvorefter den 85-årige var blevet påkørt, idet hun gik foran lastbilen.
Politi og ambulance blev sendt til stedet, og den 85-årige blev efterfølgende kørt på hospitalet, idet hun var alvorligt tilskadekommen.
Der er endnu ikke taget stilling til, om der skal foretages sigtelser. Nordsjællands Politi har ikke yderligere oplysninger om kvindens tilstand.
Kommentarer