112

Færdselsuheld

Klokken 11.18 blev det anmeldt, at der var sket et færdselsuheld ved Kanalvej/Klampenborgvej.

En traktor med påhængsvogn kørte i sydgående retning ad Kanalvej, og bag denne kørte en personbil. Ved et fodgængerfelt cirka 100 meter syd for krydset Kanalvej/Klampenborgvej bremsede traktoren op for en person, der skulle krydse fodgængerfeltet, og dette opdagede den bagvedkørende personbil for sent, hvorfor personbilen påkørte påhængsvognen, hvilket medførte mindre materielle skader på personbilen.

Politi, brandvæsen og en ambulance blev sendt til stedet, hvor der kortvarigt var lukket for trafikken, indtil personbilen og påhængsvognen var blevet nødflyttet. Der var umiddelbart ikke sket nogen personskade, og der var umiddelbart heller ikke behov for at foretage sigtelser.

Kommentarer