Butikstyveri blev til røveri
Klokken 15.02 blev det anmeldt fra Føtex, at en mand havde forsøgt at stjæle en flaske vodka og en hårtrimmer, og at han tillige havde skubbet til en Føtex-medarbejder, da han ville forlade butikken uden at betale for varerne.
Manden blev tilbageholdt af personalet, og en patrulje blev sendt til stedet, hvor en 20-årig udenlandsk mand blev sigtet for røveri.
Kommentarer